Skoleåret på Hald Ege Efterskole består af 42 uger med start i august og afslutning i juni. Der undervises på 9. og 10. klassetrin.
Du kan læse mere om vores forskellige klasser og den klassespecifikke undervisning i klassen ved at klikke på klassen herunder.
Dit klassevalg har intet med din linje at gøre og du kan derfor vælge alle klasser uanset, hvad du skal have på din linje.
Fast i dit skema har du udover klassefagtimerne
- 7 lektioners linjefag om ugen
- Samværsfag (10. klasse)
- Værkstedsfag (10. klasse)
- Dannelsesfag (10. klasse)
- Dannelsestime
Herudover er der en lang række aktiviteter, hvortil der er mødepligt, herunder hovedmåltider og morgensamlinger. Endelig er der jo rengørings – og køkkentjanser, der selvfølgelig også skal passes.
Der udbydes mange forskellige aftenaktiviteter, nogle obligatoriske, andre frivillige og vi har også jævnligt foredrag, workshops og andre indslag udefra.
Derfor har vi også indlagt en ø af ro i løbet af dagen: En stilletime fra kl. 17 – 18, hvor alle elever er på deres værelser, så du – da du jo ikke går glip af noget andet på efterskolen – i fred og ro kan slappe af eller lave lektier mm. Du har i denne time også mulighed for at lave dine lektier i et lokale, hvor der altid vil være en lærer til stede. Det giver jo også en mulighed for at få hjælp til skolearbejdet.