Vi har stemmepligt! Ikke i juridisk forstand og heldigvis for det jo. Men alle, der kan, har pligt til at stemme til byråds- og regionsvalget. Det skylder vi hinanden – det skal man simpelthen.
Vi har på vores 3 frie skoler i Hald Ege et dannelsesmål: Eleverne skal få lyst til at engagere sig i og tage ansvaret for fællesskabet – både i det lille på skolen men også i det store – samfundet – at blive aktive medborgere.
Det betyder bl.a., at vi i det mindste har stemmepligt. Det skylder vi også dem, der har kæmpet for demokratiske rettigheder og rundt omkring gennem tiderne døde, kom i fængsel eller flygtede, fordi de kæmpede for at få retten til at være med til at bestemme. Og stemme på nogen. Dermed har vi en etisk, demokratisk pligt, der er langt vigtigere end valgtes udfald. Demokrati er noget, vi skal passe på, og som vi aldrig skal tage for givet.
Det er vildt bekymrende, hvis et demokratisk engagement overlades til enten en elite, der har læst sig kloge på samfund og kommuner, men ikke rigtig ved, hvad der rører sig i virkeligheden. Eller til en populisme, hvor man lige hurtigt kan mene hvad som helst uden gennemtænkt hensyntagen til helhed og nuancer – en tilgang, der har i den grad har vind i sejlene.
Mellem Eliten og Populismen ligger Folkeligheden, der netop kommer til udtryk i en lidenskabelig optagethed af det fælles, der binder os sammen som folk, kommune og region. Hvor meninger brydes i gode samtaler, politiske diskussioner og livgivende uenighed. Og hvor ingen er i tvivl om engagementet i det fælles.
Kan så være, at f.eks. en byrådsvalgkamp brillerer med et fravær af drømme, visioner og værdier og hurtigt med udgangspunkt i de tykkeste klicheer omkring velfærd, ældreområdet og skoler bliver underlig fersk, tør og kedelig. Og ikke helt så übersexet som at have meninger om global opvarmning, Trump og en evt. to-statsløsning i Israel. Hvis vi ikke passer på, ender det hele nemt som et visionløst cirkus.
Men det er helt ligegyldigt, om det er kedeligt. Et byrådsvalg er væsentligt – som en demokratiets fest, hvor man skal deltage. Og næste tirsdag er festdag. Og så handler valget rent faktisk også om væsentlige ting – nære ting om, hvad vi som samfund vil med hinanden, og hvordan vi skaber ordentlig liv og mening i det, der er helt, helt tæt på. Det er ret cool at engagere sig i sådan noget. Mega.
Vær også nådig over for os politikere, der lige nu fylder meget og kæmper for at komme til orde/blive set og hørt. Alle os tosser, der hænger på de alt for mange valgplakater rundt i lygtepælene. Ret lige på en plakat eller to, hvis de efter stormen hænger lidt skævt, når I går forbi og send os en venlig tanke. Og bær over med, at I har fået 15 valgfoldere i jeres postkasser eller nok en gang skal se en valgvideo med sagesløse børn og hunde. Eller skal løbe spidsrod i gågaden på lørdag mellem politikere, der uddeler roser, gulerødder, balloner eller gammelmands-bolsjer. Vi smiler og smiler og gør os til. Men:
Alt det sker kun, fordi vi – alle kandidater fra alle partier – er levende optagede af og dybt engagerede i netop alles nære liv, som det udspiller sig i en kommune – holder af den og vil noget med den. I ordentlighed. Og så pokkers gerne vil være med til at udvikle den og passe på dens borgere. Det – og at I gider at stemme – er demokratiets forudsætning. Og der er masser af værdier i spil – hele tiden, også når man lige skal lede lidt efter dem. Fint værdierne – både politikkernes og dine egne – snak sammen om drømme om og visioner for det fælles, gå til stålet i gode samtaler osv.; så kan man næsten ikke undgå at blive helt lidenskabelig.
