En sensommermorgen havde jeg netværksmøde på Hald Ege Fri-, Høj- & Efterskole for en række lokale erhvervsledere, og da det var midt i den smukkeste Indian Summer, havde vi rykket mødet udenfor til pladsen ved Klokketårnet.
Den morgen slog det mig, hvor unikt og helt specielt et område Hald Ege er: Smukkere kunne vi næppe sidde – midt i blandt de flotte, røde barakker med den klare fornemmelse af dyb skov – den helt særlige Hald Ege-kombination af historie og natur.
Men samtidig midt i et vidunderlig virvar af liv: Friskolens børn, der råber og leger, hundeluftere på morgentur, ansatte på vej til arbejde, forældre, der afleverer børn, 3 – 4 mountainbikere på vej ud i skoven, hjemmeplejen sussende forbi, busser, der skal hente håndboldtøser til en efterskoleturnering samt råb fra intens og ambitiøs fodboldtræning på Kunsten (vores kunstgræsbane).
Denne puls og uro er det helt særlige ved Hald Ege, der således ingenlunde er en soveby i smukke omgivelser men snarere et dejligt, levende sted, som mange børn og unge mennesker heldigvis sætter deres præg på, hvorved der skabes en skøn energi og en livgivende uro: Liv for fuld hammer midt i historien og den smukke natur.
Æstetikken og naturen med de mange muligheder er for os som fri skole en gave. Men til gaven knytter der sig selvfølgelig også en række udfordringer.
Vi er i de sidste 10 blevet større og har gennemgået en ret vild forvandling: Efterskolen rummer nu 185 elever, for 4 år siden skabte vi friskolen med 140 elever og i skrivende stund arbejder vi hårdt på at skabe en højskoleafdeling. Drømmen er at være en fri- efter- og højskole med klangbund i gode værdier med et tydeligt dannelsesprojekt.
Så der er blevet renoveret og bygget en del: Tydeligst med stor idrætshal, kunstgræsbane og helt ny højskolebygning. Her har vi mærket konsekvenserne af en restriktiv lokalplan, men det er afgørende og rigtigt fint, at der stilles krav til nybyggeri mm. Her er det godt at blive tvunget bort fra den billigste løsning, så områdets historiske og kulturelle udtryk bevares på smukkeste vis. Vi synes selv, at f.eks. idrætshallen er et godt eksempel på, at skolens lyst til at udvikle og være moderne fint flugter med en lokalplans fokus på at bevare et områdets særkende.
Mange efter- og højskoler ligger enten helt for sig selv langt ude på landet eller i et lokalt samfund, hvor de også er kulturinstitutionen, der binder området sammen, skaber lokalt sammenhængskraft og måske endog sikrer landsbyens overlevelse.
Det er ikke tilfældet for os som fri skole i Hald Ege. Vi klarer os glimrende uden byen. Og byen Hald Ege klarer sig helt fint uden os med et i forvejen stærkt kulturliv med musikarrangementer, ildsjæle, fællesspisninger, gode initiativer osv. Hald Ege er en by med stor, stor selvtillid. Og den har også noget at have den i.
Og det er der også en foræring i for os. Vi oplever et fint og jævnbyrdigt naboskab med området, hvor ingen skylder noget, men hvor vi er fælles om dette: At vi alle har en kærlighed til det helt særlige herude, som vi alle tager vare på og er stolte over at være en del af. Som en tudende efterskoleelev i en tale til translokationen for nogle år siden hulkende sagde: De gør altså noget ved os – de her røde barakker.