Kære årgang 2015/16
Sang: Gi os lyset tilbage.
Whou. Så er det forbi; jeres efterskoleophold på Hald Ege slut. Det er, når man er ved at miste ting, at man opdager tings betydning. Og når der er tale om et så intenst og vildt år som et efterskoleophold, skal det faktisk nærmest blive til et minde, før man rigtig forstår, hvad det gjorde ved en.
Vi vil alligevel her gøre et forsøg: Hvad gjorde vi og I ved hinanden i løbet af året? Hvad skete der? Hvad så I? Og hvad lærte I og vi på den rejse, som året jo var?
Lige da, vi var kommet hjem fra Ghana, hørte vi Lykke sige på gangen til en flok piger: ”Hold kæft, I skulle have set min lort i flyveren – den lignede kattemad”.
Man kan sige, at det nok var lidt for detaljeret, men det var faktisk en vigtig efterskoleerfaring, søde Lykke gav udtryk for: Vi håber, at I fik lært, at det er, når man er sindssyg ødsel med sig selv og deler ud af det allermest private, at vi opdager, at lige der – lige der – ligner vi også hinanden allermest. Og at det derfor er frisættende, at vi viser hinanden den tillid, der ligger i at dele det, der ikke sådan lige er smuk og fin overflade. Det indre jo! Når du kan være dig på den måde, kan jeg i hvert fald også godt være mig.
En del af dannelsen på Hald Ege – altså det vi ville med jer – ligger i denne erfaring: At vi på trods af alle forskelle, som umiddelbart springer i øjnene – tøj, udseende, foretrukne sportsgren, dialekt osv. – i virkeligheden er ens – forstået på den måde, at vi jo deler de samme ting, når det gælder drømme om fremtiden, ideer, mærkelige familier, håb, forelskelser osv. Her er vi alle ens. Eller rettere sagt så ens, så forskellighederne er ligegyldige. Og i hvert fald ikke noget, der forhindrer et venskab.
Som Louise Pilgaard, så fint formuler det: ”Jeg har lært, at nogen, der er så lamme, så man kunne have lyst til at smække dem en, alligevel er til holde ud, helt ok – godt sammen”. Og jeg gætter på, at nogen af jer fik venskaber så tætte, at man tror, det er løgn netop med nogen, der ellers sådan umiddelbart slet ikke ligner jer.
Var det så evigt skønt og helt fantastisk dejligt hele året? Nej. Slet ikke. Og vi sagde jo også til jer, at sådan ville det ikke blive. Året stak i mange retninger, ufede ting hændte, I var kede af det undervejs, overvejede stærkt jeres ophold osv.
Men I sidder her nu – kom flot igennem, godt gået – måske fordi I også lærte, at det hele hører med, hvis noget skal være komplet:
Vi blev nemlig udfordret undervejs: Havde ubudne gæster om natten, klamt og sindsygt grænseoverskridende. Tyveri – både den direkte slags men også der, hvor der visse steder opstod en kultur, at ja – vi napper lidt fra hinanden – for det betyder ikke så meget, jeg mistede nemlig noget, så tager jeg lige lidt igen her osv., veninder, der svigtede eller løg, andre der ikke var helst så søde, ting der skete til fester, som kom for meget ud af kontrol, så I blev helt forskrækkede, første- og andenhold, man ikke kom på, skuffelserne over noget og andre osv. Therese siger, at man kommer i en form for identitetskrise i løbet af et efterskoleår – hvem er man så? Men at det er noget, man kommer igennem og finder svar på.
Men – og det ved I nu – det hører netop med til et komplet liv, er faktisk en gave til det, hvis det skal være intenst. Det at blive ked af det undervejs, er hele grundlaget for, at man lidenskabeligt kan kaste sig ind i livet og kæmpe vildt for det modsatte. At ting har to sider. Og at I, når det var vanskeligt, faktisk fandt ud af, at det nyttede at tage fat, bed tænderne sammen og smøgede ærmerne op.
Og at I således selv så, at betydningen knytter sig til besværet, som lidenskaben til lidelsen. (der må tages notater).
”At de stærkeste rødder har træer i blæst”, som vi skal synge om lidt. At livet er modsætningsfyldt – heldigvis, og det kan man godt blive stærk af.
Ja – egentlig med Ulige Numre (fra mødet for over 1 år siden): At i blev lovet noget, løget for og fik grint af det hele. Også. Og at man godt kan styre betydningen lidt: Det er nemlig også sådan, at det, man sætter lys på – det vokser!
Som hold var I et rigtigt godt efterskolehold. Vi har altid kunnet snakke sammen i samlingssalen, når der var brug for en snak – I var lydhøre og viste, at I godt ku se det, og gerne ville noget andet, når I var for åndsvage – blev for lejrskoleagtige.
Vi oplevede faktisk flere gange og lærte af jer, at samtalen har en mægtig kraft. Men at det også skal give mening: Vi tænker her på jeres optagethed af at passe på hinanden, når det var alvor, at ting spidsede til. Måske snakkede vi i virkeligheden for lidt sammen i løbet af året, der gik. I var i hvert fald gode til det og ville det gerne. Og viste os vel også, at når vi netop ikke fik snakket ordentligt sammen og vist hinanden, at vi var der for hinanden, så løb det hele enten ud i sandet eller kørte op i en spids. Samtalens kraft er helt uvurderlig.
Man har aldrig noget med et andet menneske at gøre, uden at man holder noget af det menneskes liv i sinde hæner. I holdt i den grad noget af hinandens efterskoleliv i jeres hænder. Både dem, der var tæt på, men også dem i delte fællesskab med på gangene, i spisesalen, i klassen osv. Vi synes, I var gode til at passe på hinanden. Og bedst, når I og vi var mest pressede – så var I der:
Og det var vi da i Ghana. Og: Ved I hvad – tusind tak for en helt uforglemmelig tur. I var helt fantastiske at være sammen og bedre, end vi havde turdet håbe på. Tror godt jeg kan sige, at det for os alle var en kæmpeoplevelse. Min største måske – og passer det, skyldes det jo netop jer. Tror det lykkedes os at lave en rigtig god, gammeldags dannelsesrejse, hvor vi tog ud og vendte hjem helt forandrede med store hoveder og store hjerter. Skønt Emma, når man spørger, hvad der så var den største oplevelse i løbet af året, alligevel svarer: Jelling.
Oskar holdt sammen med Julie og Mia en fint oplæg for vores friskole om turen, da vi var kommet hjem. Hør lige, hvad han sagde til dem: ”Fremover vil jeg aldrig mere være træt af, at jeg skal tage opvasken – nu ved jeg, at det blot betyder, at jeg har fået noget at spise”. Nååhh..
Og vores efterfølgende ”Humanitær Iværksætteri-messe”, hvor I viste os, at I som unge sgu er meget optaget af at løse store problemer, skabe værdi for andre for at gøre verden til et bedre sted med en række vidunderlige, fantasifulde og bæredygtige, ordentlige bud på nogle løsninger. Det var en dejlig oplevelse, der gav tro på fremtiden. En fantastisk ungdom vi har med stor opfindsomhed og lyst til at ændre….
Så kære elever. I fik jo efterskoleopholdet af jeres forædre som en gave. De kunne have valgt at købe en bil med brede dæk eller et sommerhus istedet. Men I fik et efterskoleophold. Men jeres far – mest ham, tror jeg (også mor, hvis I er fra Vestjylland) sidder lige nu og tænker: Var det så pengene værd? Hvad fik vi for det?
Her kommer svaret – kære forældre:
Hvis I synes, at det er godt for/styrker både jeres søde børn men også hele samfundet,
at vi har stor lyst til/mod på
at dele det inderste og allermest private – som Lykkes indre – fordi vi tror på, at vi lige der er befriende ens.
- Og at vi samtidig, som Louise jo så giver udtryk for, ved, at vi, når vi nu alle er ens, når det kommer til stykket derfor sagtens kan leve sammen med og holde af nogle, der ellers først så rimeligt mærkelige ud men så viste sig at være mere end okay.
- Og – som Oskar så giver udtryk for – at vel er vi ens, men vi har godt nok helt forskellige forudsætninger rundt omkring i verden, og det skal vi i øvrigt her i Danmark være vildt taknemmelige for.
- Og at vi – som vi så til den Humanitære-Iværksætteri-messe -rent faktisk kan komme med nyskabende bud på, hvad der kunne skabes for at gøre verden til et bedre sted for flere.
- Og at vi – for at det hele skal lykkes, tror på, at samtalens kraft næsten er uvurderlig og i hvert fald er der, vi først og bedst når hinanden. Snakker vi ikke sammen, falder det hele fra hinanden.
- Og at vi ved, at ungdommen repræsenteret ved årgang 15/16 på Hald Ege gerne vil det her.
Altså – hvis vi tror på, at alt det har en væsentlig værdi og giver mening – er et fint dannelsesideal – ja – så synes jeg, at det var alle pengene værd. I al beskedenhed. Tænker faktisk, at I fik det her for billigt, og at efterskoleårets dannelsesprojekt på den måde i det væsentligste lykkedes. Synes faktisk, at det er lige nu, I klapper af lærerne.
I kom her med en stærk fodbold-, håndbold-, adventure, film- eller danseidentitet. Valgte os enddog måske på grund af en linje, og kom her for at dygtigøre jer på den valgte linje. Vi tænker, at det sikkert skete, og hold fast, hvor var I dygtige – imponerende dygtige. Helt vildt. (Næsten) de bedste i landet til håndbold og Fodbold, Dans – et lille men vildt dygtigt hold, filmlinjens 2 vidunderlige film ”Og du min bror” og så her til sidst Ghanafilmen – klasse og så et Addventurehold, der bla. tør slippe en flyvemaskine i en kilometers højde og kaste sig bagover, fordi man tror på noget, man har fået at vide i et teorilokale, passer og holder…Men var det så det væsentligste ved jeres efterskoleophold?
Mange vil gerne have kontrol over ting og få det, man er kommet efter. Og se det, man kigger på. Vi håber slet ikke nødvendigvis, at I fik det, I var kommet efter. Måske fandt I i højere grad noget helt andet end det, I ledte efter. Så noget andet. Men magtede så at se, at det andet I fik, var det egentligt værdifulde, trak jer andre steder hen. At det blev det, der var det bedste ved efterskoleopholdet. Det er nemlig bedre at elske verden end at beherske den. Og det beror på evnen til at se. Den er vigtig. Evnen til at se.
Vi håber, at I aldrig lukker de øjne i men bevarer nysgerrigheden, åbenheden, humoren og lysten. I forhold til alt det fantastiske, I nu skal i gang med. Det er først nu, det hele rigtig begynder – og det er helt, helt fantastisk, det liv, der nu venter jeg, skulle jeg lige mene: Fordi det ligesom et år på Hald Ege tager en andre steder hen end der, hvor man troede. Og rummer alt! Held og lykke.
Og kære årgang 2015/16 – kære Ghana-årgang. Og det passer det her: I er det bedste hold, vi nogensinde har haft på Hald Ege Efterskole.
Pas godt – ikke på jer selv (skidt med det, egentlig) – nej pas godt på hinanden.
”Kys det nu – det satans liv – grib det, fang før det er forbi”.
Tillykke med translokationen.
Sang: Linedanser
Kære forældre – tak for lån af jeres børn i så vigtigt et år i deres liv. Håber I kan kende dem igen. Vi gjorde alt, hvad vi kunne for at det skulle blive et både sjovt, trygt og udviklende år for dem. Tak for tilliden.
Og bær over med os, hvis I ikke altid syntes, at vi var faste nok i kødet, kunne sige nej til dem osv. Jeg ved jo – f.eks. i forbindelse med Jelling Festival, at 80 af jer heller ikke kunne sige nej men fint føjede jeres børn og gav efter, så de rigtig kunne hygge sig til festival der og blive fri for at være på skolen, der jo ellers er så vigtig. Det forstår vi faktisk godt. Og vi har ikke et men 180 unge mennesker, som vi også nogen gange slet ikke kan sige nej til – for de er alle ret uimodståelige og har hver deres egen, helt særlige grund. Til at være elsket. Skal jeg lige love for. Så I er tilgivet og forstået.
Sang: Du kom med alt, hvad der var dig.
Livet det er livet værd. Yes. Tusind tak. Gem os i jeres hjerter. Vi gemmer jer i vores. God sommer – et glas udenfor i rundkørslen – for at tage afsked.