Se venligst på billedet. Det er i et dannelsesperspektiv vores udgave af en kostpyramide. Det, der er i bunden, skal man have masser af. Hele tiden. Alt det grove og nærende. Det der er i toppen er slik eller tomme kulhydrater. Det skal man faktisk slet ikke have; i hvert fald meget sjældent og slet ikke, når man godt kunne tænke sig det. Man har nemlig som udgangspunkt ikke brug for det.
Det er med denne dannelsestrekant, vi møder efterskoleeleverne på Hald Ege i en kultur, hvor vi hellere vil have masse af forventinger end regler; og hvor vi konstant forsøger at møde og se dem, hvor de er – som de er. For så derefter at udfordre, udvikle og flytte dem, så de gribes af noget andet, der forstørrer verden.
Her er gode vaner og en tydelig struktur i hverdagen bestemt en god ramme at udvikle sig indenfor. Mere tvivlsom er det, om man lærer noget af konsekvenser. Vi tror i hvert fald ikke, at man lærer af konsekvenser, når de, som ordet ofte forståes, ligner straf: ”Hvis du gør det her (som du ikke må), sker der noget, vi har fundet på! Så kan du lære det”. Det er muligt, at man aldrig gør det forbudte igen, men i bedste fald har man egentlig intet lært; i værste fald noget om visse magtstruktures vilkårlighed. På mange måder ligger den forståelse af konsekvenser helt på linje med skæld ud.
På Hald Ege tør vi godt gå en omvej: At give os tid med det sigte at hjælpe eleverne til at indse noget, de ikke havde set før. Og en sådan omvej kan godt tage tid, og også sagtens længere tid end den lige, konsekvente vej. Men lige præcis tiden og omvejen er hele meningen med et efterskoleophold, fordi vi derigennem vil, at der følger en forståelse med. Og at der altså finder egentlig læring sted. Ja, at der således finder dannelse sted. Og lige præcis dannelsen ser vi på Hald Ege, som dette vigtigste aspekt ved et efteskoleophold. For at nå derhen tager vi gerne en omvej eller to, en samtale eller ti. Og jo – vi ryger op i toppen af pyramiden og trækker i en åndsvag konsekvens en gang imellem. Men for os mærkes det altid som et nederlag, når vi gør det. Og vi ved, at det sikkert skyldes, at vi ikke ganske lykkedes med de mere grundlæggende lag i pyramiden.
For det er med klangbund i disse lag under konsekvenserne, at vi skal danne eleverne i ordentlighed med værdier, der giver ansvar; ikke spise dem af med regler og straf, der blot giver svar.