Andrea om hjemlighed på efterskole. Min blog har aldrig været bedre end i dag, for jeg har lånt den ud til Andrea Myryp Gregersen fra Højskole10.
"Jeg tror, det er hjemlighedsfølelsen, der gør et efterskoleophold så svært at slippe; følelsen af at hive teltpælene op af jorden på det sted, hvor dine nyforandrede rødder var ved at slå sig fast.
For bare seks måneder efter at have udskiftet den bløde dobbeltseng, en stuetemperatur på over 19 grader og køleskabet inden for 5 meters rækkevidde ud med en køjeseng lavet af stål, et evigt behov for at trække i den tykkeste trøje og de varmeste sokker, og fastlagte måltider, er jeg hjemme.
Det er ikke de fire vægge eller den røde bygning, jeg definerer som mit hjem. Det er derimod følelsen, der overvælder min krop hver søndag, når jeg slæber både vasketøj og diverse snacks til mit livsnødvendige forråd til alle ugens oplevelser, der gang på gang tvinger mig igennem alle følelser i hele følelsesregistret.
Det er følelsen af glæde, usikkerhed, tryghed og forventning; og hundrede millioner andre følelser oveni, hver gang jeg træder over dørtærsklen. Følelser, du måske aldrig nogensinde har vist andre, at du besidder, er lige pludselig blottet. Du er både dit stærkeste og svageste jeg i et helt år.
De fleste forbinder hjemme med specifikke personer eller steder; deres forældre, barndomshus et eller landet, de er vokset op i. Men det har aldrig handlet om personen, stedet eller landet, og det er også derfor, at et efterskoleophold på under 1 år kan blive ens nye og måske endda livsforandrende hjem.
Det er ikke omgivelserne, men de følelser, som omgivelserne tillader dig både at udtrykke og anerkende. Hjemme er der, hvor du ikke kun er beskyttet af fire vægge eller elsket af dine nærmeste, men hvor du helhjertet og uforbeholdent har lov til at give slip: Give slip på alle de facader, som gennem tid og erfaring er blevet opbygget i sociale omgivelser. Hjemme er der, hvor du ikke kun føler dig godt tilpas. Det bliver derimod først dit hjem, når du også føler dig vred, ensom, i tvivl og mange andre knap så velsete følelser. Hjem er der, hvor dine omgivelser giver dig tryghed nok til at rumme alle følelser.
Den hårde køjeseng er nu blevet bedre end dobbeltsengen, 19 grader er den perfekte temperatur og de tidsbestemte måltider slår køleskabets tilgængelighed (den sidste er nok en løgn, intet slår et fyldt, tilgængeligt køleskab).
Om 4 måneder får midlertidigheden sin rigtige betydning tilbage, og den grønne skov, de røde - lidt gamle - bygninger og de førhen fremmede mennesker vil være et afsluttet kapitel. Det vil være blot endnu et år i mit forhåbentligt gennemsnitligt lange liv.
Men det vil altid være der, hvor jeg følte mig hjemme. Der hvor jeg væltede ud af sengen om morgenen med søvn i øjnene og dårlig ånde og uden en tanke begav mig ned til den uoverraskende morgenmad reddet af venlige godmorgenhilsner.
Det vil altid være der, hvor jeg brugte utallige aftener vandrende op og ned af gangene til lugten af brændte popcorn, oversvømmede gange og lyden af endnu en ufortjent sejr i pool.
Det vil altid være der, hvor jeg - måske endda for første gang - blev anerkendt og måske endda også bekræftet i, at alle følelser er værd at føle.
Efterskole vil for evigt og altid være mit hjem".
Kh
Andrea Myrup Gregersen, Højskole10., årgang 2022/23 på Hald Ege Efterskole.